FEMINISERING AF FATTIGDOM

Fattigdom er et kæmpe globalt problem, som hæmmer både menneskelig og økonomisk udvikling. Det er et anerkendt faktum, at kvinder og piger udgør cirka 70 procent af verdens 1.3 milliarder fattige. Kvinder og piger er hårdest ramt af fattigdom og får generelt mindre ud af samfundsudviklingen end mænd og drenge - til trods for deres centrale rolle for familiens omsorg, reproduktion og forsørgelse. Kvinders underordnede rolle er reglen i både den formelle og den uformelle økonomi.

Siden 80’erne har både de rige lande og de nye vækstøkonomier blandt udviklingslande - for eksempel Brasilien, Indien og Kina - oplevet stor økonomisk vækst. Mange kvinder og piger verden over har fået andel i udviklingen og opnået bedre vilkår og muligheder. Men til trods for fremskridtene, er afstanden mellem rige og fattige lande og mellem rige og fattige internt i landene blevet større, og vi oplever en feminisering af fattigdommen.

Mange løfter, for lidt handling
I løbet at 90’erne har FN’s medlemslande givet mange løfter til verdens kvinder på mange internationale topmøder og konferencer. Den vigtigste internationale begivenhed for kvinder og piger var den 4. internationale kvindekonference i Beijing, Kina, i 1995, kaldet Beijing Kvindekonferencen, hvor Beijing Platform for Action (BPFA) blev vedtaget. Men efterfølgende har det knebet gevaldigt med at få BPFA ført ud i livet.

Grundlæggende støtte til kvinders og pigers rettigheder og udvikling hentes også i CEDAW-konventionen eller ”kvindernes grundlov”, og fra FN’s Kvindekommission, kendt som ”kvindernes vagthund”. Også her halter det bagefter med at få sat handling bag ordene.

I 2000 blev verdenssamfundet enig om at tage fattigdomsbekæmpelse og 90’ernes mange løfter op som en global udfordring og underskrev FN's Millennium Erklæring. Otte udviklingsmål, kaldet 2015 Målene, blev nedfældet som et vejkort for, hvordan man skulle nå målet om at bekæmpe ekstrem fattigdom inden år 2015.

2015 Målene er Beijing-light
De globale kvindepolitiske netværk bakkede op om verdens forpligtelser til at gøre alvor af de mange løfter men påpegede samtidig at 2015 Målene var en ”Beijing-light” udgave af BPFA. Selv om hensynet til kvinder og piger var skrevet ind i flere af målene, var kvinderettighederne hverken halvt eller helt integreret i alle otte mål. Mål 3 om at fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder fokuserer på bekæmpelse af analfabetisme og ligestilling inden for uddannelse, beskæftigelse og politisk repræsentation. Men disse indikatorer er ikke nok til at tale om ligestilling, og det er derfor nødvendigt at integrere hensyn til ligestilling og styrkelse af kvinders og pigers rettigheder i fattigdomsbekæmpelse på alle niveauer.

Afsnittet er skrevet af konsulent Janice Goodson Førde.
Foto: Gitte Jakobsen